Cyklist dræbt på stedet: Bilist med knust forrude på vild flugt

Politiet søger vidner og opfordrer flugtbilisten til at melde sig selv

Jagten på en flugtbilist fortsætter, efter at en 87-årig mandlig cyklist blev dræbt ved en ulykke torsdag klokken 18.03 på Aalborgvej ved Fristrupvej, 9440 Aabybro.

Bilisten, der påkørte cyklisten, flygtede fra stedet i ukendt retning. Et vidne har henvendt sig til politiet og har oplyst, at han befandt sig på Knøsgaardvej i Aabybro, da han ca. klokken 18.05 bemærkede en bil, der med høj fart kørte ad Knøsgaardvej fra Nr. Aabyvej. Det er ca. 1 km fra uheldsstedet. Bilen havde hul i højre side af forruden og stjernet glas. Bilen beskrives som en mørk/grå Citroen C4 Picasso ældre årgang på gule plader, evt. såkaldte papegøjeplader.

Da bilen er set lige efter uheldet, formoder Nordjyllands Politi, at der er tale om bilen, der påkørte den 87 årige mand.

Nordjyllands Politi søger vidner i sager, der kan oplyse yderligere om bilen og fører.

Føreren anmodes om sel at henvende sig til Nordjyllands Politi, oplyser vagtchef Michael Elkjær.

Publiceret 20 July 2018 10:22

SENESTE TV