Landmand stoppede selv markbrand

Gnister satte ild til mark i Fredensborg

Af
Fred Jacobsen

En landmand forhindrede fredag eftermiddag selv en markbrand i at brede sig på et område ved Lønholtvej i Fredensborg. Og sammen med brandværnet blev flammerne slukket, så der kun sketre begrænset skade.

Det var landmanden selv, der anmeldte markbranden kl. 16.32. Han var i færd med at slå græs. Det er ifølge vagtchef Henrik Alstrup fra Nordsjællands Politi antageligt gnister fra græsslåningen, der har antændt det tørre græs.

"Det er faktisk årsag til de fleste naturbrande, der har været i den senere tid," oplyser vagtchefen, der melder om flere tilfælde af naturbrande i politikredsen.

Branden ved Lønholtvej blev begrænset til et område på 50 gange 50 m - og landmanden var godt i gang med slukningsarbejdet, da politi og brandværn nåde frem og hjalp til med at gøre arbejdet færdig.

Politiet betragter sagen som et hændeligt uheld.

Publiceret 21 July 2018 09:31

SENESTE TV