Politipatrulje pludselig angrebet med sten: Nu efterlyser politiet arabisk udseende gerningsmand

To ukendte gerningsmænd efterlyses, efter der blev kastet sten mod en patruljevogn.

Af
Daniel Sennek

Det er Østjyllands Politi, der efterlyser de to ukendte gerningsmænd, der kastede sten efter patruljevognen i det vestlige Aarhus. Episoden skete torsdag, da patruljevognen kom kørende klokken 19 ad Herredsvej. Ingen af betjentene blev heldigvis ramt, men blandt andet blev venstre baglygte på bilen smadret.

Det skriver TV 2 Østjylland.

De to mænd stak efterfølgende af fra stedet ved at køre nord ad Herredsvej på en større scooter eller motorcykel.

Den ene gerningsmand beskrives som en en yngre mand på cirka 20 år med et arabisk udseende. Han er omkring 180 centimeter høj og er normal eller spinkel af bygning. Han har kort hår i siderne og har ikke skæg.

Han var iført en sort kasket samt T-shirt og shorts.

Der er ikke noget signalement af den anden gerningsmand.

Publiceret 21 July 2018 08:58

SENESTE TV