Drama på liv eller død: Mand ringede på døren tidlig morgen - 43-årig kvinde åbnede for sex-monster

Politiet håber, at fingeraftryk og kna-spor kan opklare brutal sag

Politiet i Vejle efterforsker intens sagen om en 43-årig columbiansk kvinde, som blev overfaldet i en lejlighed i Staldgaardsgade tidligt torsdag morgen i sidste uge, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den prostituerede kvinde lukkede selv overfaldsmanden ind i lejligheden mellem klokken 4.30 og 5.30. Manden slog hende og misbrugte hende seksuelt, inden han forsvandt igen.

"Vi har tirsdag afhørt et vidne i sagen, som muligvis har set gerningsmanden, og så arbejder vi videre med overvågningsbillederne og de tekniske beviser, fortæller politikommissær Nicki S. Pedersen fra Efterforskningscenter Midt til Vejle Amts Folkeblad.

Politiet håber ogås på opklaring af sagen gennem fund af fingeraftryk og dna fra gerningsmanden, som politiet beskriver på denne måde:

Mørk i huden, cirka 25 år, 180-185 centimeter høj, slank af bygning, men fysisk stærk, med kort hår og uden skæg. Han var ved overfaldet iført en sort polo t-shirt med krave og blå jeans. Manden talte godt engelsk uden accent og lugtede af alkohol. Han kan have kradsemærker i ansigtet eller på halsen og skade på finger eller hånd efter bid.

Hvis man ved noget, skal man kontakte politiet på 114.

Publiceret 26 July 2018 10:37

SENESTE TV