En kvindelig togfører blev overfaldet i juni 2017 overfaldet i et kystbanetog på Kokkedal Station. Pressefoto: DSB

En kvindelig togfører blev overfaldet i juni 2017 overfaldet i et kystbanetog på Kokkedal Station. Pressefoto: DSB

Søskendepar i brutalt overfald på kvindelig togkontrollør: Skubbet, slået og kaldt 'luder' og 'smatso'

Søskendepar skubbede, slog, spyttede på kvindelig togfører, der også blev kaldt for 'luder' og 'smatso'. Nu har den ene fået sin dom

Af
Morten Timm

En 28-årig mand er i Retten i Helsingør dømt for at have skubbet, slået og spyttet på en kvindelig togfører i et Kystbanetog på Kokkedal Station. Begået i forening med sin søster.

Straffen for den 28-årige lyder på 60 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år, 80 timers samfundstjeneste samt en erstatning på 48.000 kroner til den DSB-ansatte plus sagens omkostninger.

Overfaldet skete 22. juni 2017 tidligt om morgenen, da han sammen med sin søster sad i en stillekupé uden at have billet, men bad kontrolløren vente et par minutter, mens hans mobil sad i opladning, uagtet at de havde kørt med toget fra København.

Overfald i fællesskab

Den 28-årige kaldte først kontrolløren 'luder' og 'smatso' - og ifølge anklageskriftet slog søsteren hende på hånden, så hun tabte billetapparatet.

Søskendeparret fortsatte efter togføreren ud af kupéen, hvor søsteren tildelte hende en slag i ansigtet med flad hånd og spyttede på hende. Endvidere blev hun skubbet op af en væg.

Efter søskendeparret steg af toget, løb den 28-årige ifølge anklageskriftet pludselig ind i toget igen og truede den kvindelige medarbejder.

Den 28-årige har nægtet sig skyldig i anklagerne, undtagen at have kaldt hende 'luder' og 'smatso'. Selv om den fysiske vold blev udøvet af søsteren, var det rettens vurdering, at han deltog i forening med søsteren samt startede og afsluttede episoden.

Sagen mod søsteren behandles særskilt i retten.

Publiceret 03 August 2018 14:54

SENESTE TV