Arkivfoto

Arkivfoto

80-årig mand plyndret: Vaks borger nedlagde 40-årig rumænsk kvinde

Civil anholdelse - mand, som var sammen med kvinden, stak af

Københavns Vestegns Politi blev mandag den 6. august klokken 11.18 tilkaldt til Albertslund Station, hvor en borger tilbageholdt en kvinde, mistænkt for tricktyveri. En politipatrulje rykkede ud og anholdt en 40-årig rumænsk kvinde. Det viste sig, at hun sammen med en anden gerningsmand kunne sættes i forbindelse med et tricktyveri, hvor en 80-årig mand fik stjålet sine kontanter i en elevator kort forinden.

Medgerningsmanden stak af og beskrives på denne måde af Københavns Vestegns Politi: Mand af østeuropæisk udseende på 45-50 år, 175 cm. Han talte østeuropæisk og var iført et mørkt jakkesæt.

Kvinden blev sigtet for tricktyveri og overtrædelse af tidligere idømt indrejseforbud. Hun erkender begge forhold. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Publiceret 08 August 2018 13:56

SENESTE TV