Foto: Mostphotos

Voldtog ung kvinde på bagsædet af sin taxa: Nu har pakistansk chauffør fået endelig dom

Han har kone og tre børn i Danmark, men efter endt fængselsstraf skal han selv forlade landet for evigt

Af
Jacob Nielsen

15. februar i år afgjorde Københavns Byret, at den 44-årige taxachauffør, Shahzad Shariq, skulle tre år i fængsel og udvises af landet for en grov voldtægt, han begik mod en 24-årig beruset kvinde natten til den 28. september 2017.

Onsdag hævede Østre Landsret dommen til tre et halvt års fængsel og stadsfæstede den livslange udvisning af manden, skriver Ritzau ifølge nordjyske.dk.

Ifølge dommen samlede Shahzad Shariq den 24-årige kvinde op på Amager Torv i København. Hun ville køres til Frederikssundsvej i Brønshøj, men den pakistanske chauffør kørte taxaen til et øde område i Brønshøj. Her kravlede han om til kvinden på bagsæddet og voldtog hende, inden han kørte hende til der, hvor hun oprindeligt ville sættes af.

En forbipasserende hjælp efterfølgende den stækt chokerede kvinde med at kontakte alarmcentralen, skriver Ritzau ifølge nordjyske.dk.

Den dømte taxachauffør kom til Danmark i 2011 og har både kone og tre børn her i landet.

Publiceret 09 August 2018 12:44

SENESTE TV