Foto: Rigspolitiet

Ung kvinde anholdt i mystisk sag om voldtægt

24-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør

Østjyllands Politi oplyser, at man har anholdt en 24-årig kvinde, som er sigtet for at have medvirket til voldtægt, grov vold og frihedsberøvelse begået i Allingåbro på Djursland i går.

Kvinden bliver i dag klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers med krav om varetægtsfængsling.

Østjyllands Politis kommunikationsafdeling vil ikke ud med yderligere information om sagen inden grundlovsforhøret, hvor politiet vil anmode om lukkede døre. Det betyder, at pressen og andre inteteresserede ikke kan deltage i selve retmødet.

Det er heller ikke muligt at komme i kontakt med sagens anklager, som er optaget af møde i retten.

Lokalavisen.dk følger sagen og kommer med mere information så snart som muligt.

jr

Publiceret 10 August 2018 10:57

SENESTE TV