Drenge røver 26-årig kvinde brutalt med slag og spark

26-årig kvinde udsat for gaderøveri i Brøndby Strand

Af
Jacob Nielsen

Københavns Vestegns Politi søger oplysninger fra vidner eller andre i sagen om et groft gaderøveri begået mod en 26-årig kvinde i Tranumparken i Brøndby Strand fredag aften.

Klokken 20:15 blev en politipatrulje kaldt ud til stedet, hvor to helt unge mænd på knallert havde slået og sparket den 26-årige kvinde, inden de stak af med hendes taske.

Mændene beskrives som mellemøstligt af udseende, cirka 15 år. De havde sort, kort hår. Den ene var maskeret på nederste del af ansigtet og iført en sort, langærmet trøje og sorte bukser.

Har du set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet så kontakt politiet døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Publiceret 13 August 2018 14:00

SENESTE TV