Politiet advarer mod disse udenlandske mænd: Kontaktede 13-årige piger med seksuelle spørgsmål

En 13-årig pige og en veninde blev onsdag klokken 13.30 verbalt forulemptet af 3-4 mænd af anden etnisk oprindelse end dansk

Af
Daniel Sennek

Omgående anmeldte moderen til den 13-årige pige fra Kalundborg, at datteren og en veninde var blevet kontaktet af 3-4 mænd omkring 20 år og af anden etnisk oprindelse end dansk.

Episoden fandt sted på Stationsvej i Kalundborg, hvor de tre mænd var kørende i en lyseblå personbil og var standset ud for pigerne, som var blevet tiltalt på engelsk.

Mændene havde stillet dem seksuelle spørgsmål og kommenteret størrelsen på egne kønsorganer, hvorefter de var kørt videre.

Anmelderen ville sørge for underretning af venindens forældre, og politiet prøver at få bil og mænd identificeret for at finde ud af, om der kan være grundlag for en straffesag.

Publiceret 16 August 2018 00:00

SENESTE TV