57-årig mand dræbt i uhyggelig ulykke: Ambulancelæge erklærede ham død på stedet

Torsdag eftermiddag blev en 57-årig mand dræbt i en tragisk færdselsulykke

Torsdag den 16. august 2018 klokken 1529 modtog Fyns Politi via 1-1-2 anmeldelse om færdselsuheld på Sinaivej ud for nr. 16 i Broby. En motorcykel skulle være påkørt af en personbil, og føreren af motorcykel skulle være alvorligt tilskadekommen.

Lægeambulance, ambulance og politi blev straks sendt til stedet, og det stod hurtig klart ved deres ankomst, at motorcyklisten var meget alvorligt tilskadekommen.

På trods af gentagende genoplivningsforsøg på stedet, lykkedes det ikke at redde livet på den 57-årige motorcyklist, Motorcyklisten blev på stedet erklæret for død af ambulancelægen, på baggrund af de skader han havde pådraget sig ved uheldet.

Pårørende er underrettet, og der kan i øjeblikket ikke gives flere oplysninger i sagen

Publiceret 17 August 2018 07:06

SENESTE TV