Benny Andersen er død

Den folkekære forfatter, digter og pianist Benny Andersen er død torsdag eftermiddag.

Af
Daniel Sennek

Benny Andersen blev 88 år.

Det oplyser hans hustru, juristen Elisabeth Ehmer til B.T.

Hun fortæller til avisen, at hun holdt sin elskede Benny i hånden til det sidste. Han afgik ved døden i deres hjem i Sorgenfri klokken 13.15 torsdag den 16. august.

Benny Andersen har udgivet digtsamlinger, noveller, romaner, essays og børnebøger, bl.a. bøgerne om Snøvsen, og er den mest læste og sungne moderne danske lyriker.

Hans første digtsamling Den musikalske ål udkom i 1960. Mest kendt er nok Svantes viser fra 1972, som de fleste danskere har taget til sig. Hans Samlede digte 1960 – 1996 har slået alle rekorder for lyrik og er udkommet i over 130.000 eksemplarer.

Publiceret 17 August 2018 00:00

SENESTE TV