Ægtepar fanget på brændende skib: Flammerne fortærrede skibet, mens modig sejler kom til undsætning

Et voldsomt drama udspillede sig lørdag eftermidag, da et skib med et par fra Falster ombord brød i brand ud for Præstø

Af
Daniel Sennek

Lørdag klokken 13.18 kom meldingen til alarmcentralen om det brændende skib - og heldigvis for parret fra Falster lå en sejler fra Præstø i nærheden og kunne komme de to til undsætning.

Det oplyser Midt- og Sydsjællands Brand og Redning til TV ØST.

I første omgang var de ellers fanget i det brændende skib, men de fandt en måde at komme ud via forskibet. Konen kom tørskoet over på det andet skib, mens manden måtte springe i vandet, inden han kunne reddes op.

"Desværre var deres skib ikke til at redde, og det udbrændte på havet," siger indsatsleder Claus Christensen til TV ØST.

Skibet er efterfølgende sunket.

Ingen kom heldigvis til skade ved branden, men parret skal nu undersøges for røgforgiftning.

Publiceret 18 August 2018 16:04

SENESTE TV