Politiet advarer alle: Luk IKKE denne anmassende kvinde indenfor

Fire gange har en kvindelig tricktyv slået til på Sydsjælland i weekenden

Af
Jacob Nielsen

I løbet af weekenden har der været flere tilfælde af tricktyverier begået af den samme kvinde i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

Fremgangsmåden har været stort set den samme: En ukendt kvinde ringer på døren til en lejlighed, og er meget anmassende for at komme indenfor.

Kvinden spørger efter en kuglepen og noget papir, så hun kan skrive en lille seddel til en anden i opgangen, som hun påstår, hun skal besøge.

Dette er sket fire forskellige steder i den forgangne weekend på henholdsvis Fjordvej og Strandboulevarden i Nykøbing Falster, på Hotelgrunden i Stensved og på Grevsensgade i Korsør.

Gerningskvinden beskrives som: Ikke etnisk dansk af udseende, omkring 40 år gammel, cirka 160 centimeter høj.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer om at lukke folk, man ikke har 100 procent tillid til, indenfor og hører samtidig meget gerne fra vidner, der har observeret noget i forbindelse med tricktyverierne. Ring 1-1-4.

Publiceret 20 August 2018 13:51

SENESTE TV