Mand overfaldet med økse på autoværksted

Af
Martin Warming

En mand er blevet overfaldet med en økse på et autoværksted på Falkevej i Hillerød kort før middag.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Manden er blevet tildelt syv til otte slag med skæret af en økse. Han er blevet bragt til hospitalet, men politiet ønsker ikke at sige noget om hans tilstand på nuværende tidspunkt.

To mænd, der tilsyneladende kørte i en Citroën med sort tag, er ifølge politiet blevet set på stedet.

Nordsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Opdateres...

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Publiceret 21 August 2018 14:56

SENESTE TV