Ekskæreste afslørede det hele: Mor tæskede lille datter i seks år

En 25-årig kvinde er blevet kendt skyldig i vold mod sin lille datter. I seks år har datteren levet med jævnlige tæsk, indtil en ekskæreste til moderen afslørede det hele.

Af
Daniel Sennek

Den 25-årige kvinde fra Aabenraa er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at have udøvet vold mod sin lille datter gennem en periode på seks år.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Mandag fik moderen sin dom ved Retten i Sønderborg. Tiltalen lød på, at hun talrige gange mellem 2011 til september 2017 har slået sin nu niårige datter med flad hånd på ballerne, håndleddene, baghovedet og nakken - ofte med smerter og mærker til følge.

"Jeg havde påstået lidt mere, men det var på det niveau, det skulle ligge. Der var en mindre teknisk ændring, fordi forholdene mellem 2011 og 2013 var forældede. Derfor gælder dommen for forhold fra 2013 til 2018. Det er min vurdering, at det ikke havde betydning for sanktionsniveauet," siger anklager Kristen Flethøj Ege til avisen.

Politiet blev bekendt med sagen, da man modtog en anmeldelse fra kvindens ekskæreste. Den 25-årige kvinde har udbad sig betænkningstid i forhold til, om hun ville anke dommen.

Publiceret 22 August 2018 08:47

SENESTE TV