Falck-reddere nægtede at rykke ud til forfærdelig dødsulykke

Falck-reddere på den lokale Falck-station i Ørsted på Djursland nægtede tirsdag pure at rykke ud til en alvorlig trafikulykke kun få hundrede meter fra stationen.

Af
Daniel Sennek

Da Klaus Bach tilkaldte hjælp til en uhyggelig dødsulykke på en Falck-station, kun få hundrede meter fra selve ulykken, nægtede redderne at rykke ud. I stedet var beskeden, at lastbilchaufføren Klaus Bach kunne "gå ud i sin bil og ringe til alarmcentralen!".

Det skriver Newsbreak.dk.

"Det virkede allermest som om, de ville verfe mig ud der fra hurtigst muligt, fordi jeg var til besvær," fortæller en rystet og vred Klaus Bach til Newsbreak.dk.

Den skræmmende ulykke var sket et par hundrede meter fra Falck-stationen, da en 45-årig motorcyklist kørte direkte ind i en husmur på Rougsøvej i Ørsted. Motorcyklisten døde senere af de alvorlige skader, han pådrog sig ved sammenstødet.

"Jeg så motorcyklisten komme kørende fra en sidevej. Da jeg sætter mig bag rattet kan jeg høre et brag, men først da jeg kørte forbi ulykkesstedet, går det op for mig, hvad der er sket. Mange mennesker er allerede kommet til, så i stedet for at gå i vejen kører jeg forbi med retning mig Falck-stationen, der ligger nogle 100 meter der fra," siger Klaus Bach til Newsbreak.dk

Klaus Bach cidste ikke, hvor alvorlig ulykken var, blot at der var brug for professionel og hurtigt hjælp. Men på Falck-stationen nægtede reddede at rykke ud, da der ikke var foretaget et opkald til alarmcentralen.

Først da alarmopkaldet kom, rykkede Falck ud med en ambulance.

Ledelsen hos Falck beklager opførslen overfor Klaus Bach, og fastlår at redderne har reageret forkert. Områdeleder for ambulance i Østjylland, Jan Kjær Madsen understreger, at man i visse situationer må lade regler være regler og selv agere.

Publiceret 31 August 2018 11:11

SENESTE TV