Arkivfoto

Arkivfoto

Drama i nat: Spøgelsesbilist skabte skræk og rædsel

Bilist fulgte spøgelsesbilisten og forsøgte med blinkende lys at advare modkørende i det nordgående spor

En svensk spøgelsesbilist skabte skræk og rædsel i nat på motorvej E45 mod nord ved Vodskov i Nordjylland, fik sig formentlig slemme forskrækkelser natten til onsdag ved 03-tiden.

Her kørte spøgelsesbilisten mod syd i det nordgående spor.

"En bilist kørte parallelt med spøgelsesbilisten i det sydgående spor. Bilisten fulgte spøgelsesbilisten og forsøgte med blinkende lys at advare modkørende i det nordgående spor. Så stor ros til denne bilist, der også anmeldte spøgelsesbilisten til os, så vore patruljer kunne forsøge at standse ham ved afkørsel 18 Vodskov Nord," fortæller vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi, til Nordjyske.dk.

Det lykkedes først politiet at få den svensk indregistrerede bil stoppet flere kilometer senere ved afkørsel 19.

"Vore patruljer observerede, at der var flere farlige situationer på det stykke vej," siger vagtchefen til Nordjyske.dk.

Publiceret 05 September 2018 12:09