Stedet ved Avedøre Station, hvor voldtægten skete.

Stedet ved Avedøre Station, hvor voldtægten skete.

Brutalt sexoverfald på ung kvinde: Her skete det

Politiet efterlyser gerningsmand og vidner

København Vestegns Politi efterlyser gerningsmanden til et forsøg på voldtægt i Hvidovre onsdag aften. Samtidig efterlyser politiet vidner til sagen.

I går aftes - onsdag den 5. september kl. ca. 1955 – blev en 19-årig kvinde forsøgt voldtaget ud for Langkildevej 203 i Hvidovre. Gerningsmanden havde trukket sine bukser ned inden overfaldet og væltede den unge kvinde omkuld. Her blev hun befølt i skridtet uden på tøjet. Da den unge kvinde råbte op og indikerede, at hun var i gang med at kalde efter hjælp via sin mobiltelefon, valgte gerningsmanden at fortrække. Efterfølgende løb han mod Avedøre Station, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Gerningsmanden beskrives af politiet på denne måde:

A. Ikke etnisk dansker af udseende, 20-25 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Krøllet hår. Iført: Lyseblå t-shirt, en sort cardigan-lignende bluse og sorte bukser.

"Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med at identificere gerningsmanden, ligesom vi meget gerne hører, hvis nogen har set overfaldet," siger politikommissær Henrik Hougaard.

Har du oplysninger i sagen kan Københavns Vestegns Politi kontaktes hele døgnet på telefon 43861448

Publiceret 06 September 2018 14:03

SENESTE TV