Foto: Mostphotos

Udviste tyrkiske mænd tilbage i Danmark: Kørte som chauffører i transportfirma

En tyrkisk transportvirksomhed er ved retten i Kolding blevet idømt en bøde på 150.000 kroner for kørsel uden tilladelse.

Af
Jacob Nielsen

To gange har Tungvognscenter Syd standset lastbiler fra et tyrkisk transportfirma med tyrkiske chauffører bag rattet, som ikke måtte opholde sig i landet. Det skete henholdsvis den 6. december 2017 og den 14. maj 2018.

"De to chauffører er tidligere på året blevet dømt for at have udfyldt såkaldte turtilladelser med urigtige oplysninger. For det blev de idømt fængsel og efterfølgende udvisning af landet," fortæller specialanklager Pernille Moesborg.

De nye sager betyder en skærpet bøde til transportvirksomheden på 150.000 kroner, fordi virksomheden har forsøgt at skjule, at chaufførerne ikke kørte på de rigtige tilladelser, ved at få dem til at udfylde med urigtige oplysninger.

Transportvirksomheden var ikke selv til stede ved retsmødet, og derfor vides det ikke, hvordan man stiller sig i forhold til afgørelsen.

Publiceret 07 September 2018 13:15

SENESTE TV