Desperat råb om hjælp, men for sent: Mand druknet i havnebassin

En 46-årig lokal mand er natten til lørdag død efter en skræmmende drukneulykke i Helsingør Havn.

Af
Daniel Sennek

Klokken var 01.48, da politiet fik et alarmerende opkald. Anmelderen kunne fortælle, at der blev råbt om hjælp fra en mand i havnebassinet i Helsingør Havn.

Det skriver TV 2.

En patrulje hastede til stedet og fik kort efter reddet manden op af bassinet i livløs tilstand. Det lykkedes for patruljen at få en puls frem, men manden afgik dog senere ved døden, da han var ankommet til hospitalet.

Nordsjællands Politi oplyser til TV 2, at de endnu ikke ved, hvordan manden endte i vandet. Mandens pårørende er underrettet.

Publiceret 08 September 2018 08:55

SENESTE TV