Fandt 25-årig kvinde sidde og græde: "Jeg er blevet voldtaget"

En 25-årig kvinde har anmeldt en voldtægt, og politiet er netop nu i gang med at undersøge sagen nærmere.

Af
Daniel Sennek

Lørdag morgen modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om en voldtægt, der omgående blev eftersat en undersøgelse af.

Det oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til sn.dk.

"Vi arbejder med en voldtægtssag, som er sket i Næstved-området hertil morgen. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt," fortæller vagtchefen til avisen.

Senere er flere detaljer sluppet ud. Blandt andet, at det er en 25-årig kvinde fra Næstved, der lørdag morgen klokken 05.46 anmeldte voldtægten. Voldtægten er foregået udenfor midtbyen, og der er foretaget undersøgelser på det formodede gerningssted, men man er ikke kommet en gerningsmand nærmere.

En forbipasserede så den 25-årige kvinde sidde og spurgte til hende, hvorpå hun svarede, at hun er blevet voldtaget. Den forbipasserede har efterfølgende kontaktet politiet.

Ifølge sn.dk er området ved Skt. Peders kirkeplads blevet afspærret lørdag morgen og undersøgt ved hjælp af politihunde.

Publiceret 08 September 2018 17:40

SENESTE TV