17-årig pige i brutalt bagholdsangreb: Gennemtæsket af flere personer på stisystem

En 17-årig pige fra Farum blev tirsdag aften omkring klokken 17.55 overfaldet af flere personer, der slog og sparkede hende adskillige gange.

Af
Daniel Sennek

Den 17-årige pige fra Farum blev overfaldet af mindst to-tre personer, der alle slog og sparkede hende flere gange.

Overfaldet skete, da pigen mødtes med en bekendt på stien ved Elmely og Ryttergårdsvej. Mens de talt sammen, kom de øvrige personer pludseligt til stedet - hvorefter de gik til angreb og overfaldt den 17-årige pige.

Resultatet af det voldsomme overfald var en stor bule i panden og en flænge i læben. I forbindelse med overfaldet fik den 17-årige også stjålet sin mobiltelefon.

Publiceret 12 September 2018 10:15

SENESTE TV