Peter Madsen måtte sys efter overfald i fængslet: 18-årig nægter sig skyldig - "Det var nødværge!"

Den 18-årige mand, der er tiltalt for at overfald Peter Madsen er tidligere straffet for vold. Han nægter sig skyldig, da han handlede i nødværge, siger han.

Af
Daniel Sennek

Sydsjællands Politi har rejst tiltalen mod den 18-årige mand, der overfaldt morderen Peter Madsen i fængslet. Den 18-årig fængselsindsat er tiltalt for overtrædelse af §244 - den såkaldte milde voldsparagraf.

Det skriver B.T.

Overfaldet fandt sted den 8. august i Storstrøm Fængsel. Ifølge anklageskriftet blev Peter Madsen tildelt flere knytnæveslag, "hvorved han pådrog sig behandlingskrævende flænger omkring øjne og øjenbryn."

Overfaldet fandt sted i en celle, og efterfølgende måtte Peter Madsen sys med ni sting og havde to sæbeøjne, fortæller kilder til B.T.

"Han nægter sig skyldig, fordi han ser det som nødværge. Han erkender de faktiske forhold, at han har udøvet en eller anden form for vold," siger den 18-åriges forsvarer, Nima Nabipour, til avisen.

Publiceret 12 September 2018 00:00

SENESTE TV