Se video: Her anholdes 17-årig skolepige - rektor dybt rystet

Politiet tog ingen chancer, efter elev på Slagelse Gymnasium tirsdag truede med skoleskyderi

Af
Jacob Nielsen

Onsdag morgen stod en politipatrulje klar, da en 17-årig pige ankom med bussen til Slagelse Gymnasium og HF. Pigen blev anholdt for trusler om at begå et skoleskyderi, og hun lagt i håndjern på jorden foran gymnasiet.

Pigen havde efter uoverensstemmelser og frustrationer i skolen tirsdag fremsagt truslerne om et skoleskyderi på det vestsjællandske gymnasium på hendes Instagram-profil.

Selvom anholdelsen ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foregik helt udramatisk, så har episoden sat sig for de ansatte og eleverne på uddannelsesstedet. Det fortæller rektor, Lotte Büchert, til TV2 Øst.

"Det var en frygtelig oplevelse. Vi ryster stadigvæk alle sammen," siger rektoren, som har tilbudt både lærere og elever at tale med en krisepsykolog.

"Nu skal jeg ud i klassen, hvor den 17-årige pige går, og informere klassen om forløbet og takke dem, fordi de reagerede på det her og gav mig besked om den her trussel, som var tikket ind på Instagram. Det er rigtig vigtigt, der er åbenhed omkring det, og de tør fortælle det, så jeg kan reagere. Nu stiller vi psykolog til rådighed for dem, fordi det kan have været en voldsom oplevelse for dem," siger Lotte Büchert til TV2 Øst.

Øverst kan du se et videoklip af anholdelsen.

Publiceret 12 September 2018 00:00

SENESTE TV