Usædvanlig frækt: Mand stak arm ind til ammende kvinde og tog, hvad han ville have

En kvinde fra Falster har anmeldt et tyveri, som foregik, mens hun gav bryst til sit barn

Af
Jacob Nielsen

En kvinde fra Nørre Alslev anmeldte tirsdag til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at hun for en uges tid siden var udsat for et særdeles frækt tyveri, mens hun opholdt sig på Banevænget i Maribo. Det skriver folketidende.dk.

Her sad kvinden og ammede sit barn i sin bil, da en mand pludselig kom gående og rakte sin arm ind i bilen. Åbenlyst stjal han hendes pung med hævekort og diverse fra passagersædet og gik derefter videre, mens kvinden sad paralyseret.

Der er efterforskningsmæssigt ikke meget at gå efter for politiet. Kvinden nåede kun at observere, at manden var omkring 30 år gammel, skriver folketidende.dk.

Publiceret 12 September 2018 00:00

SENESTE TV