Familie med desperat efterlysning:

Hvor er Rachel?

36-årige Rachel Reeckmann Petersen har været forsvundet siden onsdag i sidste uge. Familien er bekymrede og efterlyser hende på Facebook

Af
Jonas Wrede Hansen

Ikke siden onsdag i sidste uge har familie eller bekendte haft kontakt til 36-årige Rachel Reeckmann Petersen fra Aarhus. Det fortæller hendes svigerinde Gunnleyg Berg Reeckmann til Lokalavisen Aarhus.

"Sidst vi hørte fra hende var i onsdags, hvor vi prøvede at ringe til hende, men den gik direkte på telefonsvarer, og det har den gjort lige siden," fortæller hun til Lokalavisen Aarhus.

Det har fået Gunnleyg Berg Reeckmann til at lave et opslag på sin Facebook-profil, hvori hun efterlyser sin svigerinde. Opslaget er blevet delt over 4.700 gange.

Svigerinden oplyser, at familien har været i kontakt med politiet flere gange. Lokalavisen er i kontakt med Østjyllands Politi med henblik på at få bekræftet, at Rachel Reeckmann Petersen er blevet efterlyst.

Gunnleyg Berg Reeckmann håber nu, at hendes efterlysning på Facebook kan hjælpe.

Signalement

    175 centimeter høj

    Vejer 50 til 55 kilo

    Er muligvis iført sort dynejakke, cowboybukser og en lang trøje

Har man brugbare oplysninger, bedes man ringe til 114

Publiceret 18 September 2018 14:11

SENESTE TV