Foto: Mostphotos

Platugle: Denne kvinde med kæmpe-bryster efterlyses

En 94-årig kvinde havde onsdag besøg af en udenlandsk kvinde med skumle bagtanker

Af
Jacob Nielsen

Pårørende til en 94-årig kvinde fra Holbæk kontaktede onsdag aften ved 18-tiden politiet og anmeldte, at en udenlandsk kvinde på mystisk vis netop havde besøgt den 94-årige kvinde i hendes lejlighed på Munkholmvej i Holbæk. De pårørende mistænkte, at der var tale om en tricktyv.

Den fremmede kvinde havde presset sig ind i lejligheden og ført den 94-årige ud i køkkenet, mens hun sagde, at hun ville forære hende nogle grøntsager. Den 94-årige kunne ikke forstå, hvad kvinden ville og kort efter forlod den fremmede kvinde frivilligt lejligheden.

Den ældre kvinde ringede straks efter og fortalte om oplevelsen til sit barnebarn, som kom hjem til kvinden og blandt andet fandt en skuffe stående åben i stuen. Da den fremmede kvinde på intet tidspunkt under besøget havde været inde i stuen, må det formodes, at der har været flere tricktyve til stede, og at den fremmede kvindes rolle var at aflede den 94-årige kvindes opmærksomhed. Der var dog umiddelbart ikke stjålet noget fra lejligheden.

Den 94-årige kvinde beskrive den kvindelige tricktyv som: 27-30 år, muligt tyrkisk af udseende, buttet med meget stor barm. Iført lys/hvid langærmet trøje.

Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen.

Publiceret 20 September 2018 12:42

SENESTE TV