25-årige Raad vil frifindes for voldtægt: "Hvis jeg udvises til Irak, bliver jeg dræbt"

25-årige Raad M. Adel blev den 9. maj idømt fem års fængsel og udvisning for bestandig for en række tilfælde af voldtægt. Nu anker han sagen, da han vil frifindes - og ikke udvises til Irak.

Af
Daniel Sennek

Den 25-årig Raad M. Adel bosiddende i Odsherred. Han er idømt fem års fængsel for flere tilfælde af voldtægt, ligesom han blev dømt til udvisning for bestandig. På mandag står han i landsretten, da han vil frifindes og ikke udvises.

Det skriver Sjællandske.

Den 25-årige mand blev den 9. maj dømt for flere gange at have tiltvunget sig sex med en jævnaldrende kvinde. Det gjorde han blandt andet ved at true med at offentliggøre nøgenbilleder af hende, hvis hun ikke indvilligede til sex.

25-årige Raad M. Adel kom til Danmark som flygtning i 2008, og har klaret sig godt, indtil han blev anholdt i december 2017. I byretten i Holbæk forklarede han, at han havde mødt den jævnaldrende kvinde på en datingside, og at de havde været sammen flere gange.

Kvinden var derimod af en anden opfattelse. I retten forklarede hun, at hun ikke ahvde øsnket sex med den 25-årige mand, men at han havde tvunget hende til samværet, ved at true med på sociale medier at offentliggøre nøgenbilleder og videoer af at hun gav ham oralsex.

Retten lagde i dommen vægt på kvindens forklaring om, hvordan voldtægterne skulle være foregået, ligesom disse forklaringer blev undersøttet af SMS-beskeder. Den dømte valgte straks efter dommen at anke den til landsretten med krav om frifindelse. I retten har han forklaret, at der efter hans mening ikke var tale om voldtægt, men om frivilligt samvær.

25-årige Raad M. Adel har også forklaret, at han ikke længere har tilknytning til sit fødeland Irak, men at han nu er katolik og at han vil blive slået ihjel, hvis han udvises til Irak.

Publiceret 28 September 2018 07:37