Grædende 14-årig pige fortæller alt: Sådan voldtog ung mellemøstlig mand hende

Den 14-årige pige, der i weekenden blev voldtaget efter et diskoteksbesøg, er blevet videoafhørt af politiet.

Af
Daniel Sennek

Pigen kom ind med falsk ID på diskoteket Garbos i Roskilde. På diskoteket mødte hun sin voldtægtsmand. Det står klart efter pigen tirsdag er blevet videoafhørt - og politiet jagter nu den cigaretrygende gerningsmand.

Det skriver Roskilde Avis.

Undervejs i videoafhøringen af pigen, fortæller hun, hvordan hun mødte voldtægtsmanden - og hvad der skete lørdag nat. Politiet har sandsynligvis en eller flere videoer med voldtægtsmanden og den 14-årige på, oplyses det.

Pigen mødte sin voldtægtsmand på diskoteket, hvorefter de to er gået gennem tunnelen ved stationen og hen til parkeringspladsen i Ny Østergade, hvor voldtægten fandt sted. Både i tunnelen og på diskoteket er der kameraovervågning.

Efter voldtægten blev pigen fundet af en tilfældig mand, der fortalte ham, om den grusomme oplevelse, hun lige havde haft. Klokken 2.27 kontaktede manden politiet.

Pigen har beskrevet manden som mellemøstlig af udseende, mellem 18 og 20 år og omkring 175-180 cm høj. Han var almindelig af bygning, brun i huden og kronraget. Han havde mørkt kort fuldskæg, røg Prince Light og talte dansk med accent. Han havde mørkt tøj på.

Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt på p-pladsen i tiden kort før anmeldelsen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Publiceret 03 October 2018 13:43

SENESTE TV