Arkivfoto

Rå voldtægt af kvinde på åben gade

Af
Jacob Nielsen

Tidligt søndag morgen i timen mellem klokken 04 og 05 blev en ung kvinde tilsyneladende voldtaget på åben gade i det centrale Aalborg. Det skriver nordjyske.dk.

En 23-årig mand er anholdt og blev under et lukket grundlovsforhør varetægtsfængslet i to uger for overgrebet samt trusler, oplyser politianklager Eva Madsen.

Sigtelsen mod den 23-årige fortæller, at kvinden under voldtægten gjorde tydeligt opmærksom på, at hun ville have manden til at stoppe. Han udsatte hende dog i stedet for vold, inden han igen forsøgte at voldtage hende. Her tvang han kvinden til andet seksuelt forhold end samleje, skriver nordjyske.dk.

Efterfølgende truede han angiveligt kvinden, så hun skulle undlade at gå til politiet.

Manden nægter sig skyldig.

Publiceret 08 October 2018 13:41

SENESTE TV