Wasim jages vildt: Tredobbelt voldtægtsmand og nybagt far på fri fod

Politiet efterlyser fortsat den 35-årige Wasim Essam Hajress, der er tredobbelt voldtægtsforbryder.

Politiet har efterlyst den 35-årige Wasim Essam Hajress, men det har endnu ikke ført til at den tredobbelte voldtægtsforbryder er blevet sat bag tremmer.

Det skriver Sjællandske.

Den efterlyste voldtægtsmand har ingen fast bopæl, men det har hans kæreste, der bor i Roskilde og har født deres første fælles barn. Det har fået politiets opmærksomhed i håb om, at de får fingre i ham, når han besøger kæresten.

"Den detalje er vore efterforskere opmærksomme på, men indtil videre er det ikke lykkedes at finde frem til ham. Vi har forsøgt at finde ham alle de steder, hvor vi ved, han plejer at færdes, og vi holder fortsat øje med dem, men foreløbig er han ikke dukket op," siger Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi til avisen.

Wasin Essam Hajress er blevet dømt for i april at voldtage en pige sammen en 26-årig mand fra Jyllinge. Det er Wasim Essam Hajress tredje voldtægtsdom. Han fik to et halvt års fængsel. Ud over frihedsstraffen blev Wasim Essam Hajress også udvist fra Danmark for bestandig, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til ham.

Publiceret 09 October 2018 13:26

SENESTE TV