Ny udvikling i Brittas svindelsag: Flere personer sigtes

Udover den 64-årige bagmand, Britta Nielsen, bliver endnu tre personer sigtet i sagen om svindel i Socialministeriet for 111 millioner kroner

Af
Jacob Nielsen

Onsdag kom det frem, at den mangeårige betroede medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, igennem 16 år har begået bedrageri af særlig grov karakter ved at overføre satspuljemidler i størrelsesorden på minimum 111 millioner kroner fra Tilskudsadministrationen til sin egen konto. Den 64-årige kvinde, som har levet et liv i sus og dus på statens regning, er nu internationalt efterlyst gennem Interpol.

Men der er også andre, der har draget fordel af de mange millioner, det er lykkedes Britta Nielsen at rage til sig.

Torsdag kom det frem, at to andre kvinder også er sigtet for at have draget økonomisk fordel af bedrageriet.

Helt nyt er det, at en mand sandsynligvis også vil blive sigtet for hæleri i sagen. Det skriver Ekstra Bladet, efter der fredag formiddag blev afholdt retsmøde i Københavns Byret.

Manden vil, ifølge vicestatsadvokat Helle Sørensen, blive sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Publiceret 12 October 2018 15:05

SENESTE TV