Mathias blev brutalt gennembanket af vanvittig kampsportsudøver: Nu har det fået alvorlige konsekvenser

Den 3. september blev Mathias overfaldet og gennembanket af en MMA-fighter på sin handelsskole. Nu har det fået alvorlige konsekvenser for overfaldsmanden.

Af
Daniel Sennek

Voldsmanden er nu tidligere elev på handelsskolen, udelukket fra MMA på livstid og så venter der højst sandsynligt en tiltale for grov vold. Det sket efter han overfaldt og gennembankede Mathias, da han væltede ham om på græsset og lod slagene hagle ned over hans hoved. Dernæst begynder han at sparke Mathias, da han ligger ned, men her bliver han afbrudt af de omkringstående.

Det skriver Roskilde Avis.

"Jeg finder dig en anden dag!" råber han efter Mathias, der langsomt rejser sig fra græsset, ifølge avisen.

Hele optrinnet blev filmet af mindst to tilstedeværende, så der er masser af dokumentation for det groteske overfald.

I forbundet Danish Mixed Martial Arts Federation (DMMAF) er den sigtede da også allerede blevet udelukket fra al MMA på livstid, ligesom forbundet har informeret de øvrige kampsportsforbund om sagen.

"Jeg har set videoen, og jeg væmmes ved det. Nu venter vi på at retssamfundet træder i kraft, og mit største ønske er, at han bliver straffet efter voldens karakter," siger formand for DMMAF Claus Skjoldborg Larsen til Roskilde Avis.

Publiceret 18 October 2018 07:29

SENESTE TV