Mystik i lille sjællandsk by: 34-årig kvindes hjem afspærret - døde "mistænkeligt" for 16 dage siden

I to uger har rygterne gået i den lille by Osted ved Lejre på Sjælland. En 34-årig kvindes hjem er afspærret og nu fortælelr politiet, at de efterforsker et "mistænkeligt" dødsfald.

Af
Daniel Sennek

Politiet har indtil nu holdt tæt med, hvad der er sket i den nordlige del af den lille by Osted ved Lejre på Sjælland. I to uger har en kvindes hjem været afspærret - og rygterne er gået, men nu fortæller politiet, hvad der er fakta i sagen.

Det skriver Sjællandske.

"Vi efterforsker et mistænkeligt dødsfald. Det drejer sig om en 34-årig kvinde. Vi fik anmeldelsen den 2. oktober klokken 10.30. Hun blev bragt ind på Rigshospitalet, hvor hun afgik ved døden. Hun er blevet obduceret, og vi afventer obduktions-erklæringen. Indtil da betragter vi det som et mistænkeligt dødsfald," fortæller politikommissær Kim Løvkvist til DAGBLADET Roskilde.

Politikommissæren fortæller, at der ikke er nogen anholdt i asagen - og heller ikke har været det. men at politiet ikke har yderligere kommentarer til sagen af hensyn til efterforskningen.

Den 34-årige kvindes hjem har siden været plomberet, da politiet ikke ønsker nogen på stedet.

"Vi har plomberet huset, idet vi har ønsket at fastfryse stedet derude, indtil vi har fået et svar på obduktionen," siger Kim Løvkvist, der ikke uddyber yderligere, til DAGBLADET Roskilde.

Publiceret 18 October 2018 08:45

SENESTE TV