Arkivfoto

Arkivfoto

Barnedåb endte i kæmpeslagsmål: Løb fuldstændig af sporet

Politiet måtte storme selskabet og foretage anholdelser

En barnedåbsfest i Helsingør løb fuldstændig af sporet lørdag aften, hvor Nordsjællands Politi blev tilkaldt til et festlokale på Pontoppidansvej i Helsingør.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Her var et kæmpeslagsmål i gang, og det udviklede sig så voldsomt, så politiet måtte anholde to personer på stedet og tage dem med til detentionen.

Den ene af de to var kun kortvarigt anholdt. Den anden var så stiv af alkohol, så politiet skønnede, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Han har overnattet i detentionen, hvor han ifølge politiet har tilbragt det meste af natten med at sparke på alt og alle, skriver Helsingør Dagblad.

Publiceret 21 October 2018 00:00

SENESTE TV