Fotografen Michael overfaldet i sit eget hjem af tre unge med knive: "De sagde, de ville dræbe mig"

Michael Forsmark blev søndag morgen brutalt overfaldet i sit eget hjem i Allerød søndag morgen.

Af
Daniel Sennek

"Der møder tre mænd op, som siger, at de vil dræbe mig. De er bevæbnet med flere lange knive. Pludselig kommer de hen til mig og går til angreb på mig. Alt er kaos, og der bliver råbt og skreget."

Sådan fortæller Michael Forsmark, der er fotograf hos Localeyes.dk, til sn.dk. Michael Forsmark er tydeligt berørt af situationen, der fandt sted, samtidig med at hans kone havde et arrangement med sit løbehold.

Overfaldet fandt sted kort før klokken 9, og der er masser af vidner, der så de tre brutale gerningsmænd gå amok.

"Folk er chokerede og kede af det. Også mig selv, helt vildt. Jeg tænker bare, hvorfor skal jeg dræbes?" siger Michael Forsmark, der ikke kendte de tre mænd, og som ikke har noget ide om, hvad motivet kan være, til sn.dk

Politiet skal nu - ifølge Michael Forsmark - lave undersøgelser på stedet. På grund af overfaldet bliver der i dag også installeret en skudsikker dør, samt endnu flere overvågningskameraer.

Publiceret 22 October 2018 13:05

SENESTE TV