Par påtalte 37-årig mands hasarderede kørsel: Det skulle de aldrig have gjort

Da en 27-årig kvinde og en 28-årig mand påtalte en lokal 37-årig mands harsarderede kørsel, gik manden amok og sprang ud af sin bil med en sølvfartet pistol.

Af
Daniel Sennek

Den voldsomme episode udspillede sig lørdag den 21. oktober - klokken 23.27 om aftenen - da en 27-årig kvinde og en 28-årig mand fra Klovborg i Midtjylland påtalte en hasarderet kørsel på Storegade i Klovborg.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Den 37-årige lokale mands kørsel var angiveligt så uforsvarlig, at parret rettede henvendelse til ham og kommenterede hans kørsel. Det var manden dog langtfra tilfreds med - i stedet sprang han ud af sin bil, trak en sølvgrå pistol frem og råbte angiveligt: "Jeg nakker jer alle sammen" til parret.

Politiet blev tilkaldt, og de havde da også en klar formodning om, hvem gerningsmanden var. De opsøgte ham på hans bopæl, hvor de imidlertidig ikke fandt noget skydevåben. Så blev en hundepatrulje sat på sagen med det resultat, at en henkastet, sølvfarvet legetøjspistol dukkede op.

Den 37-årige mand er nu sigtet for at have truet parret på livet.

Publiceret 22 October 2018 10:32

SENESTE TV