Foto: Erland Vinberg / Ritzau Scanpix

Foto: Erland Vinberg / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Kvinde kipnappet i Sverige og kørt til Danmark: Sådan misbrugte de hende på det groveste

Af
Jacob Nielsen

En 18-årig kvinde blev mandag kidnappet på åben gade i Helsingborg af fire ukendte personer - tre mænd og en kvinde - der tvang hende ind i en bil, som de kørte over Øresundsbroen til Danmark. Det skriver Lokalavisen.dks svenske søsteravis Lokaltidningen.se.

De fire gerningsmænd havde tilsyneladende skumle planer, som kvinden skulle hjælpe dem med at gennemføre.

Bliv opdateret dagligt med de seneste 112-nyheder om ulykker, drab og vold fra lokalavisen.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

"De overførte over 150.000 kroner til hendes kreditkort og tvang hende til at foretage forskellige køb, indtil alle pengene var brugt," fortæller Tina Lehtonen, som er pressemedarbejder hos Trelleborg Politi, til Lokaltidningen.se.

Alle køb blev foretaget rundt om i forskellige danske butikker, og det er politiets opfattelse, at kidnapperne brugte kvinden til at hvidvaske penge, der stammer fra kriminelle aktiviteter.

Kvinden blev også tvunget til at overdrage sin mobiltelefon til kidnapperne, før hun igen blev frigivet tirsdag.

De fire gerningsmænd er endnu ikke identificeret og jages af svensk politi. Hvorvidt dansk politi er inddraget i sagen er uvist.

Publiceret 24 October 2018 11:14

SENESTE TV