Arkiv/Modelfoto

Arkiv/Modelfoto

Smurt ind i hundelort og pryglet med pose hundelort: Mand amok på ældre kvindelig hundelufter

Vildt drama over en hundelort

En ældre kvindelig hundelufter blev onsdag overfaldet af en mand, som forsøgte at smørre hende ind i hundelort og slog hende med en pose fuld med efterladenskaber fra hunden, oplyser Nordsjællands Politi.

Klokken 16.55 anmeldte en 61-årig kvinde, at hun en times tid forinden havde været udsat for en ubehagelig oplevelse, da hun havde luftet hund på Egernvænget i Kokkedal.

Hunden havde besørget ud for en adresse, hvorefter kvinden havde samlet efterladenskaberne op i en hømhøm-pose og smidt posen i en skraldespand tilhørende en adresse på vejen.

Efterfølgende kørte en mand op på siden af kvinden og spurgte, hvad hun lavede. Da kvinden oplyste, at hun havde smidt posen ud i skraldespanden, blev manden vred og råbte af hende.

Kvinden undskyldte og begyndte at gå fra stedet, men manden kom kort efter løbende efter hende og drejede hendes ene arm op bag ryggen på hende og holdt hende fast.

Manden havde nu desuden posen med efterladenskaberne i hånden, og han prøvede at åbne hendes jakke og presse posen ind under jakken. Kvinden fik vristet sig fri, hvorefter manden slog hende oven i hovedet med posen med efterladenskaberne, inden hun fik forladt stedet i hast, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 01 November 2018 00:00

SENESTE TV