Foto: Politiet

Foto: Politiet

Hjælp - det kan gælde liv eller død: 47-årige Klaus er pist væk

Politiet beder borgerne om hjælp

47-årige Klaus Tang Andersen, som blev efterlyst mandag den 5. november, savnes fortsat, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Nye oplysninger tyder på, at han sidst har befundet sig i trekanten mellem Mejdal, Tvis og Mejrup i udkanten af Holstebro. Politiet har tirsdag eftermiddag søgt i området med patruljer, hunde og helikopter - uden resultat.

Politiet kan ikke udelukke, at han i mellemtiden er søgt til et nyt sted, men politiets oplysninger gør det sandsynligt, at han befinder sig i det sydøstlige opland til Holstebro. Politiet er fortsat af den opfattelse, at han kan have brug for hjælp og beder derfor alle borgere i det område holde særligt udkig efter ham og tjekke udhuse, garager og skure.

Borgere, der har set Klaus Tang Andersen eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, kan kontakte politiet på tlf. 114

Publiceret 07 November 2018 00:00

SENESTE TV