Arkivfoto.

Arkivfoto.

McAmok: Kvinder i hidsigt opgør på McDonald's

Politiet måtte bortvise begge kvinder

En meget højlydt diskussion på McDonald's mellem en 30-årig kvinde fra Vordingborg og en 15-årig pige fra Søllested endte torsdag eftermiddag med, at de begge er blevet sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og bortvist, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Omkring klokken 12.05 var de begge på McDonald's på Skovboulevarden i Nykøbing Falster. Den 15-årige var sammen med nogle kammerater noget højrøstet, og det påtalte den 30-årige.

Det mundede ud i en højlydt ordveksling, og derfor blev politiet tilkaldt. Det medførte efterfølgende en sigtelse til de to kvinder, oplyser politiet.

Publiceret 09 November 2018 00:00

SENESTE TV