Dødssyge Anne Marie smidt hjem fra sygehus: "Nu er du udskrevet - så smut eller vi tilkalder politiet"

Anne Marie Brandt Kofods liv forandrede sig for altid i sommers. Her blev hun indlagt med store smerter i maven, men sygehuset konstaterede hurtigt, at det var mavesår og sendte hende hjem med trusler om politiet.

Af
Daniel Sennek

Situationen for den 42-årige køkkenassistent var dog langt være. Hun blev den 10. juni sendt til slagelse Sygehus med voldsomme smerter i maven - og sygehuset var hurtige til at konstatere, at det blot var mavesår. Selvom hun i virkeligheden var dødssyg.

Det skriver sn.dk.

"Jeg fik det værre. De sagde, det var mavesår, og gav mig noget medicin. Og så kunne jeg få en kikkertundersøgelse ni dage senere. Hvis jeg havde taget den, havde jeg været død nu. Jeg blev rasende. Det gjorde så ondt. Så sagde en læge: Nu udskriver jeg dig. Du skal forlade sygehusets område. Hvis du ikke gør det, ringer vi efter politiet," beskriver Anne Marie Brandt Kofod til sn.dk.

To dage senere fik den 42-årige Anne Marie Brandt Kofod konstateret, at der var koldbrand i hendes tyndtarm på grund af adskillige blodpropper. Det opdagede læger på Køge Sygehus.

Vicedirektør på Slagelse Sygehus, Charlotte Bøll, bekræfter og beklager forløbet.

"Når vi nu ved, hvad der skete hende siden, må vi erkende, at vi ikke lyttede godt nok til hende," siger Charlotte Bøll til sn.dk.

Publiceret 10 November 2018 07:06

SENESTE TV