32-årig ville have sygemelding af lægen: Endte med dom for uhyggelig grov vold i stedet

Da en læge ikke ville give en 32-årig mand en sygemelding, blev han angrebet med en vase i hovedet, skubbet og slået flere gange.

Af
Daniel Sennek

Den 32-årige mand fra Vejle havde tydeligvis håbet på en sygemelding fra lægen, da han den 13. juli i år gik til en konsultation. Men det kom til at ende med en dom for grov vold i stedet.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

For da lægen ikke mente, at den 32-årige kunne få en sygemelding, blev patienten så frustreret, at han kastede en vase i hovedet på lægen, skubbede ham og slog ham to gange i hovedet med en knytnæve.

I denne uge var den gnavne patient så tiltalt for vold ved Retten i Kolding, og selvom han i retten forklarede, at han handlede i nødværge, så lod retten sig ikke overbevise af manden forklaring. Derfor blev manden kendt skyldig i grov vold mod lægen, og dommen lød på tre måneders ubetinget fængsel.

Den 32-årige fik også en advarsel om udvisning.

Publiceret 11 November 2018 06:58