Guldfarvet Suzuki Swift jages vildt: Kørte stærkt direkte mod skolepatrulje og ville ikke stoppe

Nordsjællands Politi efterlyser en guldfarvet Suzuki Swift og dennes fører, da bilen ikke ville stoppe for en skolepatrulje og i stedet kørte direkte mod børnene.

Af
Daniel Sennek

Onsdag klokken 08.00 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om en en guldfarvet Suzuki Swift, der ifølge anmeldelsen ikke ville stoppe for de børn, der agerede skolepatrulje ved Lillevang Skole på Frederiksborgvej.

I stedet kørte bilen angiveligt stærkt frem mod børnene, selv om de spærrede vejen for køretøjer. En af de børn, der agerede skolepatrulje, blev i den forbindelse forskrækket og måtte træde hurtigt tilbage for at lade bilen passere.

Føreren beskrives som: mand, dansk af udseende, 45-50 år, 180-185 cm., kraftig af kropsbygning, hvid i huden og med kort sort hår. Han var iført en mørk vindjakke.

Publiceret 15 November 2018 00:00

SENESTE TV