Arkivfoto: Finn Due

Kvindelig bilist trak betjent 20 meter efter sin bil: Nægtede at stoppe

Af
Jacob Nielsen

Situationen omkring et færdselsuheld på Jernaldervej i Aarhus V. udviklede sig onsdag aften pludseligt mere dramatisk end, hvad godt er, skriver Ritzau ifølge Århus Stiftstidende.

På grund af færdselsuheldet havde politiet afspærret en strækning, hvilket resulterede i kødannelse, og det irriterede tilsyneladende en 25-årig kvinde så meget, at hun kørte ud af køen. En politibetjent forsøgte at forhindre kvinden fra at køre væk, men da han satte hånden i bilens nedrullede siderude, speadede kvinden op og kørte. Betjenten væltede samtidig med, at han hang fast i bilen, så han blev trukket cirka 20 meter hen ad asfalten, oplyser vagtchef Flemming Lau fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Samtidig måtte en anden betjent springe for livet for ikke at blive kørt ned af kvinden.

Senere på aftenen lykkedes det en politipatrulje at finde frem til den 25-årige kvindelige bilist og anholde hende for den uforsvarlige kørsel.

Kvinden er sigtet for forsøg på vold af særlig farlig karakter og for at forvolde fare for liv og førlighed.

Bliv opdateret dagligt med de seneste 112-nyheder om ulykker, drab og vold fra lokalavisen.dk direkte i din mailboks. Tilmeld dig nyhedsbrevet her:

På mirakuløs vis kom ingen af betjentene noget til, skriver Ritzau ifølge Århus Stiftstidende.

Publiceret 15 November 2018 00:00

SENESTE TV