Voldsomt drama i Føtex: Mand bevidstløs efter uhyggelig ulykke

Tirsdag aften fandt en uhyggelig ulykke sted i Føtex i Aabenraa, da en mand faldt ud over et gelænder.

Af
Daniel Sennek

Manden faldt ud over et gelænder og 4-5 meter ned på et betongulv. Manden faldt ud over gelændere midt på trappen til første sal og ramte betongulvet, der fører ind i parkeringskælderen.

Det skriver Jydske Vestkysten.

"Manden var stort set bevidstløs med det samme, men heldigvis var medarbejdere hurtige til at yde førstehjælp," siger Søren Hostrup, der er regionschef for Føtex i Syd- og Sønderjylland, til avisen.

Samtidig med førstehjælpen blevder efterlyst læger og sygeplejerske over højtalerne - og faktisk viste det sig, at der både var læger og sygeplejersker til stede, som tog over indtil ambulancen ankom.

"Efter mine oplysninger bar manden på to poser på vej op af trappen, og han har sandsynligvis fået overbalance. Det er et hændeligt uheld. Fra mig skal der lyde stor ros til medarbejdernes indsats og til de kunder, der hjalp til," siger Søren Hostrup til Jydske Vestkysten.

To medarbejdere fik psykologhjælp, ligesom de kunder, der havde brug for det blev tilbudt det.

Det har ifølge Jydske Vestkysten ikke været muligt at få oplysninger om mandens tilstand.

Publiceret 15 November 2018 06:40

SENESTE TV