Arkivfoto

Arkivfoto

Mand stærkt efterlyst for stribe af brutale sex-overfald: Sådan blev han fanget

Mand har specialiseret sig i overfald på unge kvinder på vej hjem fra byen

En 30-årig mand fra Aalborg blev i dag fængslet i fire uger, frem til 14. december 2018, sigtet for flere tilfælde af forsøg på seksuelle overgreb, der alle er begået i Aalborg.

Det skete ved et grundlovsforhør i Retten i Aalborg, der blev afholdt for lukkede døre.

Nordjyllands Politi har efter efter en længere efterforskning anholdt en 30-årig mand, som politiet mistænker for at være gerningsmand til i alt fire alvorlige forhold: Tre tilfælde af forsøg på voldtægt og et tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Sex-overfaldene fandt sted i perioden fra februar 2018 til oktober 2018 i området omkring Østerbro, Bonnesensgade, Østre Havnegade og Østre Anlæg i Aalborg.

"Det er alvorlige sager. I alle sagerne ser vi en ensartet fremgangsmåde: Unge kvinder, der er på vej hjem fra en tur i byen, bliver overfaldet af en gerningsmand," siger lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Politiet har siden den første anmeldelse i sagen i februar 2018 efterforsket intenst for at finde gerningsmanden.

"!Vores efterforskning har været massiv. Vi har blandt andet afhørt de forurettede, vi har afhørt de forskellige vidner, og vi har gennemgået timevis af videoovervågning - og det er de disse efterforskningsskridt, der er med til at lede os på sporet af den formodede gerningsmand, som vi altså i dag kunne anholde og fremstille i grundlovsforhør," forklarer vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Da grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, så har politiet ingen yderligere kommentarer til sagen.

Kort om sagerne:

Den 11. februar, kl. 01.05, forsøges en 21-årige kvinde voldtaget i området omkring Bonnensgade og Østre Anlæg. Efter at kvinden råbte op, flygtede gerningsmanden.

Den 25. marts, kl. 05.30, udsættes en 25-årig kvinde for blufærdighedskrænkelse på Bonnensgade.

Den 21. oktober, kl. ca. 04.10, forsøges en 23-årig kvinde voldtaget i området omkring Østerbro i Aalborg. Hun flygtede ind i sin lejlighed.

Den 21. oktober, kl. ca. 05.15, forsøges en 21-årig kvinde voldtaget i området omkring Østre Havnegade i Aalborg. Efter at Kvinden råbte op, flygtede gerningsmanden

Publiceret 17 November 2018 00:00

SENESTE TV