Den 18-årig gymnasieelev sad på anklagebænken i Retten i Helsingør og fik sin dom, som han modtog, onsdag 28. november. Arkivfoto: Peter Mailand

Den 18-årig gymnasieelev sad på anklagebænken i Retten i Helsingør og fik sin dom, som han modtog, onsdag 28. november. Arkivfoto: Peter Mailand

Voldtægtsdom:

Elev dømt for sexovergreb på forsvarsløs klassekammerat

Beruset elev fra Rungsted Gymnasium blev befølt af 18-årig mand under privat fest. Nu skal han bag tremmer

Af
Morten Timm

En 18-årig elev på Rungsted Gymnasium er ved Retten i Helsingør fundet skyldig i at have forgrebet sig på en klassekammerat under en privat fest, mens hun beruset lå og sov.

Dommen, der blev afsagt 28. november, lød på fire måneders fængsel, hvor en måned er ubetinget, samt 80 timers samfundstjeneste.

Overgrebet fandt sted 17. juni 2017, da den 18-årige lagde sig ind til pigen og befølte hende under tøjet, mens hun lå og sov. Det skriver B.T., der har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Ifølge avisen lagde retten vægt på, at den unge pige var beruset og derfor ikke havde kunne modsætte sig overgrebet. Derfor fandt retten, at der var tale om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje i henhold til straffelovens paragraf 225.

B.T. skriver, at både forsvareren og anklageren begge gik efter en betinget fængselsdom af hensyn til den dømtes unge alder, men retten valgte alligevel at gøre en del af straffen ubetinget på grund af overgrebets karakter.

I sidste uge afslørede B.T., at den dømte og den forurettede går i samme klasse på Rungsted Gymnasium, og de fortsat er klassekammerater på skolen.

Den 18-årige, der tog imod dommen, skal også betale 10.000 kroner i tortgodtgørelse.

Publiceret 29 November 2018 10:51

SENESTE TV