Arkiv/modelfoto.

Arkiv/modelfoto.

Mand fastholdt og ragede på 13-årig pige på banegård: Men så kom håndfast kvinde forbi

Sexkrænker stak af, da han mødte den kvindelige overmagt

En 13-årig pige blev lørdag aften sex-krænket på Nakskov Banegård på Lolland, skriver Folketidende.dk.

En mand fastholdt ved 22.30-tiden den lille pige og forsøgte at rage på hende under hendes jakke.

Men en forbipasserende kvinde så episoden og handlede resolut. Hun blandede sig og fik manden til at slippe, hvorefter han løb sin vej, skriver Folketidende.dk.

Der var tale om en mand på cirka 185 centimeters højde. Han var iklædt en grå hættetrøje.

Politiet skal nu gennemse videoovervågning fra stationen, ligesom man har pigens jakke for eventuelt at sikre et dna-spor fra manden.

Publiceret 05 December 2018 00:00